Diabetes – et ekstra familiemedlem

Da vores datter i 2014 som 9 årig fik konstateret diabetes 1, slog vores verden en kolossal koldbøtte. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer formuleringen af det her, så bliver livet både individuelt og som familie bare aldrig det samme igen. Vi var i chok - præcis som alle andre, der oplever at få en kronisk sygdom tæt ind på livet. Diabetes kan være voldsom at slås med, især hvis man ikke forsøger at blive gode venner med den fra starten...for den er der HELE TIDEN! Og det glemmer selv de nærmeste venner og tætteste familie, når først hverdagen indtræffer. Diabetes er et ekstra familiemedlem, der kræver rigtig meget opmærksomhed, og hvis man ignorerer det, bliver der først ballade...

Efter chokket havde lagt sig, lavede vi et motto, der hed: "Vi kan det hele - alligevel!" Og det kan vi! Det kræver bare lidt ekstra tid og planlægning, så kan man det samme som før. Selvom det virker akut uoverskueligt kan en skiferie sagtens lade sig gøre, når blot man indretter sig lidt praktisk både indenfor og udenfor tøjet. Det samme gælder charterferier, håndboldture, overnatninger, byture og ja, skoledage uden forældre.....

Vi opdagede ret hurtigt, at markedet indenfor diabetestilbehør er ret begrænset her i Danmark, så vi fandt alle vores tasker og bælter i USA hos Pumpwear. For os er det vigtigt, at diabetes ikke oser langt væk af sygdom, men tværtimod godt må være farverig og ligesom smile lidt til verden. Vi ledte efter og forsker stadig i tilbehør, der gør livet som diabetiker lettere og sjovere, både for børn, unge og voksne. Vores datter spiller håndbold og er ekstremt aktiv. Selvfølgelig skal hun da så let, smart og praktisk som overhovedet muligt bære sin insulinpumpe og måleudstyr - og samtidig dyrke sport, lege og være sammen med kammeraterne. De ting, vi har valgt at sælge her i butikken, er alle rare at have tæt på kroppen, eller praktiske at have med sig rundt. Samtidig er fællestrækket for alle vores varer, at de godt må være smarte og moderigtige - og IKKE altid ligne noget, man har slæbt hjem fra et sygehus. Så tag et kig i butikken og se, om du bliver lige så glad for tasker og bælter mv., som vi er! Sørg også gerne for at like vores Facebookside, så du kan følge med i, hvad der sker i butikken. Vi forsøger hele tiden at imødekomme vores kunders ønsker og behov og vi vil løbende poste billeder og nyheder. På den måde kan vi holde dig ajour med nye produkter, tips og ideer, der alle kan være med til at gøre livet med diabetes lidt lettere.

Mange hilsner, Diabetes in a bag.

Et liv med diabetes

diabetes-in-a-bag